Pige 3 år: “Nu er han klar til at sove i børnehaven skal hans mor så arbejde her?” Mig: “Nej.” Pige: “Nej nu er hun ikke sådan en hyggemor der elsker ham derhjemme. Nu er hun bare en hentermor ligesom alle de andre!”
Yes! Den sad nemlig! Citatet er fra den institution jeg arbejder i og er et par år gammelt, men aldrig har det været mere aktuelt for mig. Udover at pigen måske skruede en anelse op for dramatikken, så havde hun faktisk en lille smule ret. Det er dælme en stor omvæltning at briste barselsboblen og komme ud i den virkelige verden igen. Både for barn og for forældre. Indrømmet. Måske mest forfærdeligt for mor og slet ikke på nogen måde forfærdelig for far.🙈 Ikke desto mindre er det netop hvad vi står i lige nu. Oliver har gået i vuggestue i 3 uger og i morgen skal jeg på arbejde for første gang i 1 år og godt 3 måneder. (I øvrigt stort hurra for at være offentligt ansat – vi er sgu skide heldige med alt den barsel vi får her i landet👌!)
Indkøringen af Oliver har været noget nær fantastisk og langt bedre end jeg havde turde håbe. Han ELSKER virkelig at være i vuggestuen. Han sidder i cykelstolen og klapper om morgenen når han ser den blågrønne bygning og han går selv hen til de voksne om morgenen og sætter sig og han vinker lige så glad når vi går ud af døren .. talking about a boy der er træt af sine kedelige forældre 😂😝 Jeg vælger at tro på at det er goden ved at han er blevet passet ude siden han var lille. Han frygter ikke at blive forladt. Han ved vi kommer tilbage. Jeg ved udemærket godt at en stor del også bare er fordi han ikke fatter en brik af hvad der foregår og han måske slet ikke opfanger at jeg går. Og jeg ved at vi helt sikkert før eller siden ramler ind i nogle hysteriske scener og dramatiske afleveringer. MEN nu ved jeg at han er tryg dernede. Jeg ved de tager sig af ham og han tydeligvis kan lide dem og det er bare så vigtigt for mig. Oliver har altså taget det i stiv arm, det er værre med mig. Eller nej. Faktisk vil jeg gerne rose mig selv lidt, jeg har sgu også klaret det ret godt. (Naturligvis kun fordi barnet endnu ikke har grædt en eneste gang.🙊) Men det er godt nok en spøjs følelse sådan bare at gå fra sit barn. Jeg er vant til at være på den anden side af scenen i mit arbejde og der er det sjovt nok ikke lige så mærkeligt 😂 Selvom det har været tydeligt at Oliver har trives, så synes jeg det har været underligt at gå derhjemme uden ham. Mit hoved har haft svært ved ikke at glo på uret i tide og utide og tænke “nu spiser de.“, “nu synger de.“, “nu sover han … åh bare han nu sover .. længe” (Sidstnævnte har vi endnu til gode i vuggestueregi 😂). Det har været mega mærkeligt at være hjemme når han har været afsted, så kunne han jo lige så godt være sammen med mig?! 💙
Man skal vælge sit barns institution (eller dagpleje) inden det fylder 4 måneder, hvilket er top skørt. Man aner endnu ikke hvilket barn man har fået sig, hvilken personlighed han eller hun har. Er de stille, udfarende, nysgerrige, forsigtige?! Jeg synes det var skide svært og måske derfor besøgte jeg kun to institutioner. Jeg blev nemlig rigtig glad for den første lige med det samme. Jajaja .. de gik på legepladsen, de har rytmik, de dyrker yoga, de har tumlerum i kælderen, de synger og er krea og blablabla .. men det var slet ikke derfor jeg faldt for den. Den levede op til mit absolutte eneste krav. God stemning! Det er så vigtigt for mig at føle mig godt tilpas dér hvor jeg skal aflevere mit guld. Jeg elsker at ALLE, ansatte som forældre, siger godmorgen i Olivers vuggestue. Det er vigtigt at mit barn er et sted hvor der er plads til alle og hvor der er masser af smil. Mit barn skal tages på skødet og trøstes hvis han har brug for det. Han skal være ved voksne som kan være den bedste erstatning når nu han ikke kan være hos sin far og jeg. Det er slet ikke lige så vigtigt for mig hvad de laver af pædagogiske aktiviteter 🙈 Heller ikke selvom nogle ville mene at det burde det, da det jo er mit job. Men måske netop derfor ved jeg at der nok skal være massere af både indendørs og udendørs aktiviteter – vi har nemlig nogle af verdens absolut bedste, dygtigste og dybt engagerede pædagoger i det her land. Men de har som bekendt også skide travlt og derfor elsker jeg at se hvordan børnenes trivsel kommer før alt andet. ❤ Når det er sagt er jeg nu ret imponeret over stuens personale, trods de har kørt 9 børn ind på et par måneder formår de at være både nærværende og mega krea 👏 Hurra for dem. Og hurra for at føle at man træf det helt rigtige valg for både søn og mor.
Men tilbage til virkeligheden .. min nye virkelighed. Jeg har ikke rigtigt set os som børnefamilie før nu. Nu skal vi virkelig til at være familien Danmark og hente og bringe barn og vaske tøj og handle og gøre rent og lave mad og vaske barn og spise barnet af og putte godnat og nårh ja .. så også lige arbejde 😲 Hvordan skal jeg nogensinde nå alt det, synes jeg har rigeligt travlt uden det dersens arbejde 😝 Derfor har jeg også taget den ultra skønne beslutning at gå ned i tid og kun arbejde 33 timer. Prisen er så sølle lav sat op imod den ekstra tid jeg får med Oliver 💙💙 Tiden nu her kommer aldrig igen og jeg vil nyde Oliver alt det jeg kan.
Jeg tror nu, som dagen nærmer sig, at det bliver rart at komme ud i verden igen. Jeg er glad for mit arbejde og ikke mindst mine kollegaer og på den måde glæder jeg mig til at komme igang. Selvom barsel dælme har vist sig at være et fedt bekendtskab😍
instabarn.wordpress.com 